NOVELLEKONKURRENCE


- FN'S 17 VERDENSMÅL

Forlaget Leitura udgiver bøger med omtanke for mennesker, klima og miljø. 
Værdier, der bliver fremhævet den 22. april, som er International dag for Moder Jord.
Leitura fejrer det med at indbyde forfattere til at deltage i en novellekonkurrence, der tager udgangspunkt i FN's 17 verdensmål.


Har du lyst til at skrive spændende klimafiktion for unge fra 13 år?

Måske ser du verdens undergang for dit indre blik, eller også tror du på, at håbet er lysegrønt, og at det er muligt at opfylde verdensmålene og få klimakrisen under kontrol.
Du vælger selv, hvad du skriver om, så længe du har fokus på et eller flere af FN's 17 verdensmål.


Omfang: Maks. 6.000 ord

Målgruppe: Unge fra ca. 13 år

Deadline: 15. juli 2022

Send dit manuskript til: manus@forlagetleitura.dk sammen med en kort beskrivelse af dig og din novelle, herunder hvilke(t) verdensmål, din novelle behandler. 
Forfattere er velkomne til at sende flere noveller.

Forlaget Leitura udgiver op til 17 af de bedste noveller som papir og e-bog i en antologi.

Vi forbeholder os retten til ikke at udgive antologien, hvis vi ikke finder nok egnede bidrag.


Betingelser:

- Novellen må ikke tidligere have været publiceret og må ikke indsendes til andre forlag, mens Leitura vurderer den.


Præmie:

- Forlagsaftale. Der udbetales royalties til antologiens forfattere:

25% ved salg af papirbogen og 30% ved salg af e-bogen.
Den samlede royalty fordeles ligeligt mellem novellerne, sådan at man eksempelvis får royalties for to noveller, hvis Leitura antager to noveller af samme forfatter.


- Del i eventuel biblioteksafgift.


Rigtig god skrivelyst!
Vi glæder os til at læse med.